|
Ringen set fra graven
Af Henrik Engelbrecht
Solohornist Poul-Erik Vilsbæk og koncertmester Lars Bjørnkjær fra Det Kongelige
Kapel har, som henholdsvis blæser og stryger, to forskellige indfaldsvinkler til
at spille Nibelungens ring – men fælles oplevelsen og tilfredsstillelsen af at
være en del af en meget stor helhed.
Hvordan forbereder man sig musiker til en opgave som Ringen?
Lars: For mig har projektet været noget særligt, ikke mindst fordi jeg i
forvejen er meget optaget af hele den senromantiske verden; Richard Strauss,
Mahler, Bruckner – og Ringen var noget jeg virkelig så frem til, også på grund
af den stort anlagte episke historie. Jeg sidder som koncertmester og er bl.a.
ansvarlig for de strøg vi bruger, og som vi noterer i hånden i stemmerne på
forhånd for at spare prøvetid. Og vi benytter faktisk bl.a. de gamle strøg fra
sidst Det Kongelige Teater spillede Ringen for næsten 100 år siden, som jeg så
retter til så de fungerer for os i dag. Wagner skriver ofte meget vanskeligt for
strygere, og det er musik, der kræver utrolig præcision. Derfor er det vigtigt
at vi holder gruppeprøver, hvor de enkelte strygergrupper arbejder med netop de
problemer, der er for netop dem.
Poul-Erik: Jeg har haft den store oplevelse at spille Ringen i Bayreuth i 1976,
så jeg vidste godt, hvor stor og omfattende opgaven var for netop horngruppen.
Det var vigtigt, at vi som instrumentgruppe forberedte os så godt som
overhovedet muligt, og vi inviterede én af de absolut førende specialister på
området, solohornisten Gerd Seifert fra Berlinerfilharmonikerne, til at komme
til København og arbejde med os i to omgange. Han har spillet Ringen i 30 år i
bl.a. Bayreuth, og han er en del af en levende tradition, som går helt tilbage
til Wagners egen tid. Han ved præcis hvor skoen trykker, og hvordan man løser de
mange problemer, som man står overfor i et så enormt og fysisk anstrengende
værk. Ringen er en meget markant opgave for en horngruppe; f.eks. spiller fire
af de otte hornister på wagnertuba – et instrument Wagner lod konstruere
specielt til Ringen for at opnå en helt speciel klangfarve
Hvor meget betyder det for jer som musikere i orkestret at kende Wagners
ledemotiver og deres funktioner?
Lars: Man kan sådan set sagtens spille hele Ringen uden at kende ét eneste
ledemotiv og dets betydning, men man giver sig selv en meget stor oplevelse hvis
man sætter sig lidt ind i det. Det er da helt sikkert med til at gøre det endnu
mere interessant at spille hvis man ved, at man spiller spyd-motivet eller
Fafners motiv. Michael Schønwandt og Kasper Bech Holten har undervejs begge to
gjort meget ud af at fortælle orkestret om hele universet, om personerne og om
ledemotiverne, og det har betydet utroligt meget for os. Det er da helt klart en
meget større tilfredsstillelse af vide hvad man er en del af.
Hvordan kommer man overhovedet igennem en aften hvor man skal spille i 5-6 timer
– og faktisk kunne nå at spille f.eks. La Boheme eller Tosca mindst to gange i
stedet?
Lars: Efterhånden har jeg fundet ud af, at jeg ikke skal lave for meget i løbet
af dagen, så jeg er frisk når vi begynder ved 18-tiden. Og det fantastiske er,
at man – især når det går rigtig godt – ofte mister tidsfornemmelsen når man
spiller Wagners operaer. Der sker hele tiden ét eller andet genialt i
partituret, og tiden bliver noget andet, når man . Vi har ret lange pauser i
Ringen, og det er ikke så almindeligt for strygerne; i Verdis operaer spiller vi
som regel fra start til slut stort set hele tiden ... men i Ringen er der ind
imellem tid til at meditere lidt og simpelthen nyde den enorme helhed man er en
del af.
Poul-Erik: Man skal vide hvilke krav partituret stiller, og allerede i sine
forberedelser til opgaven sørge for at tilvejebringe de midler der skal til for
at indfri disse krav. Men ellers er det, præcis som Lars siger, et spørgsmål om,
at man engagerer sig i helheden. I Bayreuth spiller orkestret jo helt afskærmet
fra både publikum og sangere – og dengang følte jeg mig meget hæmmet af, at man
som musiker ikke havde kontakt med sangerne på scenen overhovedet, men
udelukkende musicerede gennem dirigenten. Det er en meget stor fordel, at vi har
et operahus med en helt åben orkestergrav, som kan rumme et orkester af Wagners
format. Det er skønt at følge f.eks. Stig Fogh Andersen og Bengt-Ola Morgnys
samspil i første akt i Siegfried, og virkelig føle, at det hele hænger sammen –
dét, vi laver i graven, og dét, der sker på scenen.
|
|
Henrik Engelbrecht:
Ringen set fra graven
Henrik Engelbrecht:
Nibelungens ring på cd og dvdPoul-Erik Vilsbæk:
WAGNERTUBAEN -
instrumentet, der kun fandtes i Wagners fantasi...
De fire operaværker
Læs mere om de fire fantastiske operaværker og se fotos, video, rollelister og meget andet:
Rhinguldet
Valkyrien
Siegfried
Ragnarok
Hvad sagde
de om Ringen?
Læs citater om Nibelungens
ring.
Biografier
Læs om holdet bag Ringen
Fordelingen af de dobbeltbesatte roller kan ses på www-kglteater.dk fra 1. august 2005.
Se de medvirkendes CV-er på www-kglteater.dk
Bikubenfonden er eksklusiv samarbejdspartner i forbindelse med produktionen af Rhinguldet
|
|