Til top   Print

Hvor meget betyder det for jer som musikere i orkestret at kende Wagners ledemotiver og deres funktioner?

Lars: Man kan sådan set sagtens spille hele Ringen uden at kende ét eneste ledemotiv og dets betydning, men man giver sig selv en meget stor oplevelse hvis man sætter sig lidt ind i det. Det er da helt sikkert med til at gøre det endnu mere interessant at spille hvis man ved, at man spiller spyd-motivet eller Fafners motiv. Michael Schønwandt og Kasper Bech Holten har undervejs begge to gjort meget ud af at fortælle orkestret om hele universet, om personerne og om ledemotiverne, og det har betydet utroligt meget for os. Det er da helt klart en meget større tilfredsstillelse af vide hvad man er en del af.

Hvordan kommer man overhovedet igennem en aften hvor man skal spille i 5-6 timer – og faktisk kunne nå at spille f.eks. La Boheme eller Tosca mindst to gange i stedet?

Lars: Efterhånden har jeg fundet ud af, at jeg ikke skal lave for meget i løbet af dagen, så jeg er frisk når vi begynder ved 18-tiden. Og det fantastiske er, at man – især når det går rigtig godt – ofte mister tidsfornemmelsen når man spiller Wagners operaer. Der sker hele tiden ét eller andet genialt i partituret, og tiden bliver noget andet, når man . Vi har ret lange pauser i Ringen, og det er ikke så almindeligt for strygerne; i Verdis operaer spiller vi som regel fra start til slut stort set hele tiden ... men i Ringen er der ind imellem tid til at meditere lidt og simpelthen nyde den enorme helhed man er en del af.

Poul-Erik: Man skal vide hvilke krav partituret stiller, og allerede i sine forberedelser til opgaven sørge for at tilvejebringe de midler der skal til for at indfri disse krav. Men ellers er det, præcis som Lars siger, et spørgsmål om, at man engagerer sig i helheden. I Bayreuth spiller orkestret jo helt afskærmet fra både publikum og sangere – og dengang følte jeg mig meget hæmmet af, at man som musiker ikke havde kontakt med sangerne på scenen overhovedet, men udelukkende musicerede gennem dirigenten. Det er en meget stor fordel, at vi har et operahus med en helt åben orkestergrav, som kan rumme et orkester af Wagners format. Det er skønt at følge f.eks. Stig Fogh Andersen og Bengt-Ola Morgnys samspil i første akt i Siegfried, og virkelig føle, at det hele hænger sammen – dét, vi laver i graven, og dét, der sker på scenen.
 

Til top   Print

Poul-Erik Vilsbæk:
WAGNERTUBAEN - instrumentet, der kun fandtes i Wagners fantasi...