Michael Schønwandt om Rhinguldet Hvornår oplevede du Rhinguldet på scenen første gang? Første gang jeg så Rhinguldet var i 1976 i London, hvor jeg studerede. Der kørte to komplette Ring-opsætninger i byen; den engelsksprogede på English National Opera dirigeret af Reginald Goodall, og samtidig Götz Friedrichs iscenesættelse på Covent Garden. Rhinguldet var den af de fire operaer, som jeg havde sværest ved at komme ind til; jeg kendte uddrag af både Valkyrien – men jeg kendte netop ikke noget af Rhinguldet, som til gengæld viste sig at være den måske mest storslåede rent scenisk. Senere så jeg den i Harry Kupfers version, da jeg var i Bayreuth for at dirigere Mestersangerne, men jeg har faktisk aldrig dirigeret Rhinguldet før nu. Jeg købte partituret i min studietid, men jeg har slet ikke beskæftiget mig professionelt med det siden da. Det er ikke en opera, man ofte bliver bedt om at dirigere – det er som regel enten hele Ringen eller ingenting. Hvad er fordelen ved, at du ikke har beskæftiget dig med Rhinguldet før nu? Fordelen er, at jeg føler en meget frisk og åben tilgang til Rhinguldet, også fordi jeg ikke har f.eks. en bestemt Furtwängler-indspilning klistret ind i ørerne, men forsøger at finde min egen vej til musikken. Forleden sad jeg og arbejdede partituret igennem igen og lyttede også lidt til den gamle Knappertsbusch-indspilning, som jeg har været meget inspireret af, og som jeg troede, at jeg ville ligge meget tæt op af...men jeg opdagede at jeg havde flyttet mig lysår væk fra den. Det var faktisk meget sundt at opdage. Hvad har været med til at ændre din første opfattelse af musikken? Først og fremmest har det været det fremragende samarbejde med Kasper. Når jeg har set hvad han gerne vil med en scene, så har jeg flyttet en del ting i mit hoved. Det synes jeg er helt nødvendigt i et partitur som Rhinguldet, som i dén grad handler om at skabe musikteater. Til top   Print Hvordan adskiller musikken i Rhinguldet sig fra resten af Ringen? Både i orkestergraven og på scenen er Rhinguldet rendyrket kammermusik. Vi begynder med tre rhindøtre, så fornemmelsen af ensemble-sammenspillet er der helt fra begyndelsen. Det er ikke tilfældigt, at der findes fornuftige koncertuddrag fra de tre sidste Ring-operaer – men at det nærmest er umuligt at tage noget fra Rhinguldet ud og kalde det "Alberichs arie" eller "Rhindøtrenes terzet". Det er om noget ensembleoperaen af de fire, og den har sin helt egen klangverden. Rhinguldet er jo musik, som er skrevet længe før Mestersangerne, og ind i mellem er der ekkoer fra Wagners tidlige operaer som Tannhäuser og Lohengrin – men for mig peger Rhinguldet først og fremmest frem mod Mestersangerne. Rhinguldet er klart mere konversation end nogle af tre andre Ring-operaer. I Valkyrien, Siegfried, Ragnarok tager Wagner et bredere spor, hvor ledemotiverne f.eks. bliver mere symfonisk integrerede end tilfældet er i Rhinguldet. Her er de stadig lidt plakatagtige. Wagner tænder en lygte hér og et lys dér – og så synes jeg altså til gengæld at den kammermusikalske og egentlig meget spinkle struktur peger direkte frem mod især en opera som Mestersangerne. Hvornår begyndte du at arbejde på Rhinguldet? Allerførst havde jeg partituret ned fra hylden, da vi begyndte at snakke om konceptet for hele vores Ring-produktion for mere end tre år siden. Så begyndte jeg for alvor at arbejde med det da vi lavede Valkyrien i sidste sæson, og noderne var også med på årets sommerferie til Sydfrankrig. Det første, jeg gør, er at forsøge få et overblik over værket; bladrer det lynhurtigt igennem nogle gange og forsøger at få den store ramme på plads. Derefter graver jeg mig langsomt ned i alle detaljerne, lag for lag. Jeg laver notater undervejs, men ikke så mange som jeg ved, at mange af mine kolleger gør. Egentlig lærer jeg først et partitur rigtigt at kende, når jeg står foran orkestret og rent fysisk har hænderne begravet i musikken. Det sidste store løft kommer først dér. Og jeg glæder mig! Til top   Print De fire operaværker Læs mere om de fire fantastiske operaværker og se fotos, rollelister og meget andet: Rhinguldet Valkyrien Siegfried Ragnarok Artikler Kasper Bech Holten: Mytologier Interview med Michael Schønwandt: Om Rhinguldet Kasper Bech Holten: I evig opposition Nila Parly: Kvinderne i Rhinguldet Rhinguldet i 1908 Fotogalleri Se fotos fra Rhinguldet Biografier Læs om holdet bag Ringen Rolleliste Se rollelisten Se de medvirkendes CV-er på www-kglteater.dk Bikubenfonden er eksklusiv samarbejdspartner i forbindelse med produktionen af Rhinguldet