|
Siegfried på tegnebrættet
Kasper Bech Holtens egne arbejdsnoter til de tre akter
I.
Mime: Et lille menneske, der blander sig i storpolitikken. Han fået et
rigtigt værdifuldt våben op under neglene. Som en hr. Jensen fra Hvidovre, der
har fået fat i et atommissil og prøver at blande sig i det store magtspil for
egen vinding. Prøver at spise kirsebær med de store.
Når Wotan kommer på besøg,
er det som at se Bill Clinton i politisk duel med hr. Jensen. Han bliver kørt
rundt i manegen. Mime forstår ikke at spørge uden for den viden, han har i
forvejen. Han elsker sine bøger, manuskripter, planer, som han hele tiden
finpudser. Sådan kan han holde styr på verden.
Siegfried er alt for ”stor” til
ham. En utilpasset teenager. Interessant, hvis man kan få en balance mellem dem,
hvor de skiftevis egentlig søger kontakt med hinanden og så misforstår hinanden.
På skift kommunikerer og er stædige. Finde ind til nogle ægte ”enlig far med teenager”-familiemønstre. Brug det lille miljø, f.eks. omkring middagsbordet
eller i skolestuen.
Seksualundervisningen slår fejl, for Mime vil ikke fortælle
Siegfried om kvinder, om noget som helst, der kan føre ham væk fra Mime. Da Mime
beskriver frygt for Siegfried, tror Siegfried, at det er sex, han taler om. Han
er 18 og fuld af hormoner. Han vil sgu’ gerne lære frygt at kende og smeder et
stort hårdt sværd til formålet!
II.
Gnavne Gamle Mænd. Wotan og Alberich skændes
nærmest for good old times’ sake. Har Wotan et alkoholproblem? Wotan må ikke
blande sig. Derfor kalder han sig ”vandreren”. Vi tager ham på ordet. Prøv at
gøre Wotan rigtigt hyggeonkel på vandring ude i naturen med hat og termokande.
Han tager virkelig en rolle på sig som helt ufarlig, for ikke at beskyldes for
noget. Han leger turist ved Neidhöle.
Siegfried er en lyrisk sjæl. Måske endog
en kunstnersjæl, som bliver manipuleret til at være kriger. Der er noget Hair
over det i denne 1968’er-setting. Fafner som Siegfrieds Vietnam. Men Fafner er
også miljøsvinet, som hippie-Siegfried går til krig mod. Sårbarheden i at vi i
nogle få øjeblikke alene med Siegfried ser, hvad hans egentlige bestemmelse
ville have været, hvis han ikke blev udnyttet af Mime, Wotan m.fl.: Han er en
kunstnersjæl. Poetisk. Tegner.
Skræmmende tanke, at man kom til at sige alt hvad
man tænkte uden at kunne styre det. Spændende, hvis vi kan vise, at Mime selv
opdager, hvad der sker i løbet af scenen, men ikke kan holde det inde. I det
hele taget en vidunderlig spillescene.
Kæmper stadig med fuglen. Det vil være så
smukt, hvis det lykkes med den rigtige fugl. Men vil den gøre, som vi forventer
af den? Hvor tam bliver den? Hvad nu, hvis den ikke flyver afsted og viser
Siegfried vej, når vi vil have det? Fuglen er Brünnhildes flaskepost.
III.
Endelig kan Wotan trække sig tilbage og opsøge sin ægte kærlighed. Hende han
aldrig kunne få. Som præsident kunne han ikke forlade Fricka. Nu kommer han for
endelig at fejre med Erda. Men han ser sin egen alder ved at se hende gammel,
træt og syg. Wotan må langt om længe se sin egen dødelighed i øjnene, ligesom
han gjorde det da han første gang mødte Erda og lærte kærligheden at kende.
Måske er det kun kærligheden, der kan lære os om vores dødelighed? Om at miste..
Hvorfor er det så svært at give slip? Hvorfor vil de største kunstnere, de
største ledere ikke lade os få lov at mindes dem på toppen, med værdighed?
Hvorfor blander tidligere ledere sig i magtspillet, når de har trukket sig ud?
Hvorfor kan kunstnere ikke holde op? Hvorfor er det så forbandet svært at give
slip på magten, selv om – eller især når – man selv har placeret en kronprins?
Hvorfor kan Wotan heller ikke lade os huske ham som en stor leder? Hvorfor må
han ende med at ydmyge sig selv, i kantinen bag en skov af ølflasker, mens han
blander sig i, hvad de unge laver? Hvad er det for en grusom mekanik, at storhed
skal ende med at dementere sig selv?
Brünnhilde og Siegfried. Smukt. Det gik som
planlagt. Svært. Hun skal lære at være menneske. Han skal lære om kvinder og
sex. De skal begge overvinde deres angst for at give sig hen. Han mangler
redskaberne til at forstå, hvad hun gennemgår. Hun begynder at forstå, hvad hun
skal igennem som menneske. Både glæde og sorg. De kaster forbeholdene over bord,
formår at gøre det ved at turde vise hinanden sårbarheden og ved at turde grine
af sig selv. Brünnhilde siger: Lad os.. ”lachend zu Grunde geh’n”. Fint, men
også let nok at sige. Hun kommer desværre til at æde sine egne ord senere.
Tvivler på, at hun vil le, når hun virkelig går til grunde i næste opera.
Forholdet er dødsdømt fra starten. Siegfried har ikke valgt hende, ikke haft
nogen valgmulighed. Hvad vil der ske, når han – 18 år gammel – skal ud og
erobrere verden, første gang en afbleget blondine forsøger at score ham? Når han
opdager, at han selv har et valg?
|
|
De fire operaværker
Læs mere om de fire fantastiske operaværker og se fotos, rollelister og meget andet:
Rhinguldet
Valkyrien
Siegfried
Ragnarok
Artikler
Kasper Bech Holten:
Den komplekse helt
Henrik Engelbrecht:
Siegfried på dansk
Henrik Engelbrecht:
Da københavnerne mødte Fafner
Fotogalleri
Se fotos fra Siegfried
Biografier
Læs om holdet bag Ringen
Rolleliste
Se rollelisten
Fordelingen af de dobbeltbesatte roller kan ses på
www-kglteater.dk
fra 1. august 2005.
Se de medvirkendes CV-er på www-kglteater.dk
Bikubenfonden er eksklusiv samarbejdspartner i forbindelse med produktionen af Rhinguldet
|
|
